Vores vision er at skabe Asgers Have - tagfarm i Ørestad, - et eventyrligt, grønt opholdssted i Ørestad Syd på toppen af det kommende p-hus ved REMA 1000 / Himmelbyen. Vi vil skabe et grønt spisested og en taghave i storbyen med mulighed for undervisning af børnehaveklasser og skolebørn.
Ørestad Syd får med en grøn tagfarm på p-huset mulighed for at skabe mere liv og sammenhold i området. Projektet vil give borgere indblik i driften af et økologisk landbrug på tætteste hold, og det grønne projekt vil profilere Ørestad Syd som en bæredygtig, innovativ og grøn bydel. Vi vil gøre det på en lignende måde som tagfarmen ØsterGro gør for Østerbro.
Asgers Have bliver bygget på toppen af P-huset Asger Jorn på Robert Jacobsens Vej lige ved siden af Himmelbyen og en spytklat fra mellem Vestamager Metrostation. Placeringen af tagfarmen er god lige ved metrostationen, tæt på Naturpark Amager, Naturcentret og det fremtidige Byens Hus på Asger Jorns allé.
Etableringen af tagfarmen Asgers Have vil understøtte visionen om Asger Jorns Allé som:
en grøn lokal hovedgade med plads til ophold
en levende handelsgade med plads til erhverv
Asgers Have vil være med til at forvandle kvarteret, i samspil med et forventet nyt lokalplanstillæg, som Københavns Kommune nu vil udarbejde for stille skarpere krav for de resterende tomme byggegrunde i Ørestad Syd.